Om Os

Om os

I Sydthy og på Thyholm finder du Malerfirmaet Ane Højen. Vi er et lokalt malerfirma med mange opgaver i Sydthy og på Thyholm, men vi er langt fra lokalt begrænsede. Vi udfører opgaver over hele Danmark. Også i de større byer, hvor vi har udført flere opgaver i blandt andet Aalborg, Århus, Struer og Holstebro. 

Vi ligger vægt på den gode service og det gode håndværk. Derfor er vi også medlemmer af garantifonden "Danske Malermestre". Det er din tryghed for, at det stykke håndværk vi leverer er af absolut bedste kvalitet. 

Virksomheden blev grundlagt i 1967, under navnet "Malerfirmaet Frede Korsgaard", efter den daværende ejer Frede Korsgaard.
Virksomhedens nuværende ejer, Ane Højen, startede i lære i firmaet i 2005. Efter kort tid blev Frede og jeg enige om, at det var mig der skulle drive firmaet videre, når Frede ønskede at stoppe. Der var enighed fra begge parter om, at jeg ville være den helt rette til at videreføre firmaet i samme ånd og med den samme høje kvalitet, som altid havde været en del af firmaets DNA. Januar 2011 blev virksomheden overdraget, og generationsskiftet var en realitet.

Virksomheden voskede igen i juni 2015, hvor vi tilkøbte "Malerfirmaet HJ på Thyholm". Dertil medfulgte værkstedet på Thyholm og to dygtige medarbejdere. Med tilførslen af den nye lokation i Hvidbjerg, udgør den samlede medarbejderskare nu seks svende samt en lærling. Ud af staben er to af malersvendene er udlært internt i firmaet.

De to medarbejdere, som jeg overtog i forbindelse med opkøbet på Thyholm, kører hovedsageligt ud fra værkstedet på Industrivej 3 i Hvidbjerg. Herfra servicerer de kunder i nærområdet. De fem øvrige medarbejdere kører ud fra vores afdeling i Hurup, som er beliggende på Bredgade 165. Naturligvis arbejder vi også på tværs af de to afdelinger, og hjælper hinanden når der er større opgaver, samt ved spidsbelastninger. Dette betyder, at vi er meget fleksible og ALTID overholder vores tidsplaner

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok